lørdag den 10. december 2011

En længe ventet opdatering











Her er billeder fra da vi var på et dejligt besøg hos Sara, Frank og børnene. + Morgenhygge i sengen med mor. + Legeplads. + Julehygge med traktorkørsel og juletræsfældning hos mormor og Mogens + Sofahygge med fodbold i tv. + Far og søn i flot aftenlys + Billede af mig som 1,5 år.

Det er igen blevet lang tid siden sidst. Alt for lang tid. Der er sket meget og Jeppe bliver hele tiden så stor og kan så mange nye ting. Det er fantastisk at følge med i.

Vi har det godt! Eller det vil sige at Jeppe er syg med en mundinfektion og høj feber, Tue arbejder hele weekenden, jeg er stresset over julen, over ikke at have noget fritid og over at skulle nå en masse alligevel. Men når det så er sagt så går det godt. Jeppe er glad, dygtig, stor og snakker hele tiden! Han sætter nu ord sammen og laver bitte små sætninger. Det gør at han nemmere kan udtrykke sig og dermed nemmere diktere hvad mor, far og andre skal gøre:) Det tror jeg han nyder! Han har stadig meget(!!!!) temperament, er utålmodig og stædig, men har meget mod på livet lige fra han slår øjnene op! Det er imponerende. Desværre synes mor og far for tiden at han sover for lidt! Tit bliver den 21 før han sover helt og han vågner ofte før 6. - Med en lur på omkring en time midt på dagen er det ikke så hyggeligt altid. :)

Og nu er det snart jul. Det er lidt stressende, når man ikke har noget tid, men ellers er det hyggeligt med julesteming rundt omkring. Vi glæder os meget til 3 dage, hvor ingen af os skal arbejde og til at se vores familier. Vi håber i har det godt!?
Kærlig tanker herfra

torsdag den 20. oktober 2011

Som lovet..














Som lovet sidst kommer her diverse billeder fra den tid, hvor jeg ikke har fået opdateret herinde, som jeg gerne ville.

Der er både fra da vi var i legoland med kusinerne (og deres forældre) fra da vi var i dyrehaven i Århus i sommer, fra da farfar og farmor var på sygebesøg, fra da Jeppe kørte Traktor med mormor, fra da han lige fik sine nye mange biler, fra da vi lavede en jorden-er-giftig-bane med bøger, fra da vi i søndags var på Bones, fra da Jeppe ofrede alt for at være tæt på en fremmed pige med flot krøllet hår, fra da vi var i det flot farverigt telt i musikugen og ellers bare lidt smil.

Så føles det næsten som om i/jeg er med igen.

Ellers går det godt her. Når jeg ikke har ferie kæmper vi med næb og klør for at få det hele til at hænge sammen og være en god familie. Det lykkes heldigvis for det meste. Men jeg må indrømme at jeg, uden denne denne ferie, ikke ved hvad jeg ville have gjort af mig selv.

Jeppe er så glad - for det meste! Han er ved at have vænnet sig til det nye liv og anderledes dage, hvor vii tit overlapper hinanden. Men han er så dygtig til så mange ting. Han hjælper med at dække bord, elsker at smide ting i skraldespanden (gragra, som han siger) hanter hagesmækker og lægger gamle til tørre, peger på bleen, når der er noget ubehageligt i, kysser og snakker i et væk. Hver dag siger han noget nyt - det er helt vildt!

Har i det godt? Det håber vi? Efterårstanker herfra...

lørdag den 24. september 2011

Status:

Vi har det godt! Men vi har travlt for tiden. Jeg sidder i skrivende stund på efterskolen og venter på jeg har fri efter en 27 timers vagt. Det er det fedeste arbejde, men det er hårdt.
Tue er begyndt på sit nye job på psykiatrisk afd. på Vejle Sygehus og har været i gang i 3 uger. Han er glad for det, selvom det kan være lidt overvældende til tider at være omgivt af mennesker, der ligger så langt fra normalen.
I ved det godt, er jeg helt sikker på, men 2 nye fuldtidsstillinger og transport til den ene på 2 timer ekstra hver dag og 1 time i transport til den anden betyder at vi bliver udfordret på tid og overskud lige nu.
MEN vi har det godt og er gode til at få det til at fungere. For to uger siden var vi i KBH med min familie for at tage afsked med min søster, der skal studere i manchester i 4 mdr. Sidste weekend var vi lørdag i Legoland med Anja, Martin og søde børn og søndag var vi til en dejlig 40 års fødselsdag på en naturlegeplads ved Vejle.
Jeppe udvikler sig med virkelig hastige skridt og hans sprog og lyde bliver bedre for hver dag, der går. Han kan kan nu sige så mange ting og gøre sig forståelig i de fleste situationer (omend det så til tider er ved at kaste med mad, slå, tude eller andet). Han er mest bare meget fantastisk og vi savner ham hver dag, når vi ikke kan have så mange timer med ham, som vi kunne tænke os.
Fordi jeg er på efterskolen følger ingen billeder, men jeg lover, at det nok snart skal komme. I første omgang ville jeg lige give lyd. Det er så frygtelig lang tid siden, at jeg har fået opdateret herinde.
Vi tænker meget på jer alle sammen og håber i har det godt!?

tirsdag den 23. august 2011

En del nyt under solen..



Jeg skrev for et par dage siden en langt indlæg, som desværre endte på efterskolens dagbog i stedet. Jeg nåede ikke at kopiere det, men skyndte mig bare at slette det, så ingen kunne nå at læse om alt det nye siden sidst..:) Men jeg ved at dette indlæg har ladet vente på sig..

Der er sket så meget siden sidst. Vi har jo været ved Gardasøen med morfar og Jytte. En dejlig ferie. Ellers har vi været i sommerhus med Karl, Helle og Christian, været I Herning ved farmor og farfar, været til mormor og mogens bryllup og en masse andre dejlige ting. Desuden er jeg jo begyndt på efterskolen. Ubeskrivelig spændende, men også hårdt. Så har Tue lige fået job også - på psykiatrisk afdeling i Vejle. Fantastisk. Det er en meget spændende tid lige nu, hvor vi øver os på at få alting til at hænge sammen på en anden måde end den ellers har gjort.

Jeppe har det godt. Han er så stor nu og øver sig i at snakke og fortælle. Det er ikke så meget vi helt forstår, men ord som av, ej, tak (taard), mor (ooaar), far (daaaarr), hejhej, hov, wow, mu (buu), vov (bov), nej, ja, båt (bå) forstår vi klart og tydeligt. Det er så dejligt at følge med i.

Tiden er en smule presset for tiden, så der er ikke meget tid til at tage/finde spændende billeder. I må nøjes med disse fra Gardasøen.

Vi håber i har det godt??

onsdag den 13. juli 2011

Der er sommer, kærlighed og krøller i luften..





I lørdags havde vi besøg af faster Ida. Det var rigtig hyggeligt! Søndag fik vi en impulsiv idé og kørte ned til Sara og Frank i Skærbæk og havde en fantastisk sommerdag med kamp på tennisbanen, hjemmelavede is, leg i badebasin, tour de france, snobrød og pølser.
Da jeg hentede Jeppe mandag så jeg et billede på væggen på en anden stue end den, som Jeppe går på. Det er virkelig sødt og jeg husker egentlig godt at pædagogerne en dag fortalte at Jeppe havde fået en kæreste.
I dag fik jeg en indskydelse. Den var vild og førte en meget krøllet frisure med sig. Jeg skal lige vænne mig til det, men egentlig er det virkelig sjovt og fedt at prøve noget helt nyt, som samtidig bare kan sættes op, hvis jeg nogle dage ikke kan få det til at spille.

Fredag flyver vi til Bergamo og er ved Gardasøen en uge og i Bergamo 3 dage. Vi glæder os vildt!

onsdag den 6. juli 2011

Sommerferie opdatering













Vi er godt i gang med ferien nu. Siden sidst er der sket en del. Tue og jeg er dimitteret, vi været i sommerhus med gode venner, vi er blevet fejret i Herning af Tues familie, Tue har været på kanotur, mormor har været på besøg og vi har hygget rigtig meget..
Her får i lige lidt billeder..

fredag den 24. juni 2011

Dyreskue, hylder og cupcakes







I weekenden var vi til dyreskue i Horsens sammen med mormor og Mogens. Det var en hyggelig dag med maaange forskellige dyr i alle størrelser og en masse at kigge på og lege med Skyerne var en smule truende, men det holdt lige tørt mens vi var der.

Tirsdag kom Lars og hjalp mig med at sætte hylder op, så der kan blive plads til bøger, som vi gerne vil flytte fra Jeppes værelse, så det kan blive lidt mere hyggeligt. Vi mødte nogle udfordringer undervejs, men klarede det og nu er der plads. Det ser godt ud og Jeppes værelse er nu blevet hyggeligt. Endelig!

Onsdag da Tue var kommet hjem fra Kbh var jeg til cupcakeworkshop hos men veninde Julia. Det blev nogle rigtig flotte kager, som jeg endte med at blive mere imponeret over end forventet. Kig på hendes hjemmeside: cupcakefabrikken.blogspot.com

Det er mine kager der hvor der er en hvid rose.

fredag den 17. juni 2011

Sommerferien er begyndt!





Igår blev Tue færdig som fysioterapeut, efter at have fået 7 for sit BA projekt og forsvar. Det betød vi fejrede hele dagen! Først spiste Tue og jeg frokost, så tog vi i vuggestuen til sommerfest med kage, hestetur og teater. Derefter fik vi dejligt besøg af farmor og farfar, hvor vi spiste jordbærtærte, drak Asti, fik gaver og legede på lejeplads. Efter Jeppe var puttet havde jeg som overraskelse inviteret en flok af Tues venner, der kom med hjemmebagt pizza og drikkevarer. Det var sådan en dejlig aften og Tue siger han har haft den bedste dag længe. Idag meldte trætheden sig for alvor, men der blev alligevel hygget og plasket med vand, som Jeppe elsker.